Indlæg

Fem gode råd til en skarpere visuel kommunikation

Det gode billede er den salgsfaktor, der skaber de stærkeste følelsesmæssige relationer mellem virksomhed og kunde. Specielt på hjemmesiden.
Den dygtige fotografs vigtigste opgave er at omsætte virksomhedens historier og budskaber til billeder, så kunden stimuleres til køb.

Men nogle af billederne kan du med fordel selv tage.
Og så er det vigtigt, at du forstår at udnytte mediet bedst muligt.

Fotograf: Michael Altschul - Visuelmedie

Folketingets åbning, tirsdag den 6. oktober 2009 partileder Villy Søvndal

Her er fem gode råd til, hvordan du bliver skarpere i din billedkommunikation.

  1. Skær ind til benet. Vores hjerne både vurderer alle informationerne i hele billedet og forholder sig til dem.
  2. Skær derfor alt det væk, der ikke har relevans for den historie, du ønsker at fortælle. Det svarer til at fortælle en tekst kort og præcist.
  3. Pladser som udgangspunkt aldrig personen i midten af billedet. Det giver uro, vores øjne flakker rundt og fjerner vores opmærksomhed fra billedets budskab. Sørg i stedet for at den fotograferede befinder sig lidt i højre eller venstre side – altså asymetrisk (det gyldne snit). Det giver ro og virker stærkere.
  4. Gå tæt på. Alt for mange billeder bliver taget fra alt for lang afstand. Gå i stedet tættere på. Det skaber en bedre kontakt til den fotograferede, og giver ofte et mere dynamisk billede.
  5. Tag billedet lidt nedefra. De fleste amatørbilleder bliver taget over øjenhøjde af den fotograferede. Prøv at tage billederne lidt under øjenhøjde. Personen bliver ofte mere vedkommende, og billedet bliver mere dynamisk.
  6. Brug lys, men ikke direkte blitz. Du kan med fordel sætte personen ved siden af en hvid væg, hvor lyset udefra lyser væggen op. Det giver en indirekte belysning af personen uden grimme slagskygger.

    Billeddesign til hjemmesider - fotograf Michael Altschul

    Billedet er er del af en større serie til tandlæger

 

 Du kan også lære at fotografere til din virksomhed på vores månedlige heldags fotokurser:

Har du brug for hjælp i din virksomhed inden for jeres visuelle kommunikation, sparring eller bare et godt råd, så ring på tlf: 40 96  7-9-13. Det koster ikke andet end din egen tid.

Jeg kikker også gerne forbi til et inspirationsmøde. Det koster heller ikke noget.

God fornøjelse

RUC studerende på fuld skrue

Forrige uge blev jeg hevet ind på RUC som ekstern lektor.
De studerende på kommunikationslinien har gennem længere tid arbejdet intens på at tilegne sig viden om målrettethed i den visuelle kommunikation. Om markedsanalyse og handlingsplaner. Lange kompendier og lange foredrag.
Og det hele skulle munde ud i et skriftligt handlingsforløb med analyser, planer og billeder til at illustrere opgaven så skarpt som muligt.

Til det formål ønskede RUC at hente en “rigtig ægte” fotograf ind fra det virkelige liv til at lære dem, hvordan man skaber dynamiske billeder, der kommunikerer klart og målrettet.

Og da jeg jo også tildigere er uddannet lærer, var den lige til højrebenet 🙂

Det blev til tre superspændende dage med undervisning i at fotografere og to dage med Photoshop for begyndere, med stor vægt på Photoshops RAW-converter.

“Tænk hvis jeg havde vist alt det her for tre år siden inden min store rejse. Hold da kæft”, som en af de studerende udtrykte det sent på eftermiddagen.

Man behøver ikke være en elefant i en glasbutik.

Heldigvis har de fleste pressefotografer gennem god vejledning af deres mere erfarne kolleger lært at bevæge sig med respekt på den type opgaver, og kender den hårfine grænse mellem at passe deres arbejde, og gøre det på den mest skånsomme måde.

Sådan fjerner du farvestik i billedet.

Forkert valgt hvidbalance
Korrekt indstillet hvidbalance
Korrekt indstillet hvidbalance

Hvidbalance

Mange fotografer bruger sjældent mulighederne for at indstille den rigtige hvidbalance. Og mange fotograferende bruger den aldrig.

Vores øjne har den fantastiske evne, at de af sig selv filtrer farvestik væk, når de kikker på hvide flader – også selv om den elektriske pære i loftet i virkeligheden har et gult skær som farver fladen.

Prøv at kikke på en sparepære. Læg mærke til, at den giver et lidt orangeagtigt skær, og hvis du kikker på den hvide væg, der bliver oplyst af et lysstofrør, kan du ane, at det farver væggen gul-grøn osv.

Vores øjne forstår altså at filtrere farvestikkene væk. Men kameraet er ikke andet end en dum (men en gudsbenået vidunderlig) maskine, der altid viser den faktiske farve.

Derfor ser mange billeder gule, grønne, orange osv. ud.
Det er fordi kameraet ikke har fået at vide, hvad det skal opfatte som neutralt hvidt.

“Det er mine billeder s’gu da aldrig”,
tænker du måske. “De er da pæne og rene i farverne”.
Og det kan du til dels have ret i.

For kameraet kan stilles til at fotografere med en automatisk hvidbalance, der ofte gætter sig til den rigtige farve.
I hvert fald når du fotograferer i dagslys.

Man siger, at alt lykkes i en gasovn. Den er simpel, den er til at styre og den kræver ikke den store viden.
På samme måde vil jeg påstå, at alt lykkes udendørs i solskinsvejr.
Der er masser af lys, farverne er “rene” – (dagslys) og kameraet har ingen problemer med at finde den rigtige hvidbalance på automatik. (AWB)

Men når vi fotograferer under mørkere lysforhold, går det oftest galt, og så er vi ind i mellem er vi nødt til at hjælpe det på vej.

På næsten alle kameraer (ikke mobiltelefoner) kan man indstille hvidbalancen. Der er nogle forudindstillinger, man kan vælge imellem.

De har symboler som en pære, et lysstofrør, en sky m.m.
Ved at vælge den rigtige, får man ofte den korrekte hvidbalance.

Men ind i mellem lykkes det ikke at få korrigeret til den rigtige farve.
Og det er så her, at ”K” knappen er så vidunderlig.

”K” står for ”Kelvin” efter den mand der definerede den lysskala, som vi bruger, når vi taler om farvenuancer.
Den burde måske stå for “knapper”, altså den slagsknapper der ligger i tegnebogen. For jestering af Kelvin er ikke for fattigrøve. Ofte skal man op i en pris omkring de 7-8.000 kr. for at blive begavet med den feature.

Men har man haft den store tegnedreng fremme. kan man vælge en passende kelvingrad. 
Skalaen går typisk fra ca. 2.700 til ca. 10.000 K.

Kunstlys eller glødepærer ligger typisk på mellem 3.200 og 3.600 K, mens dagslys ligger omkring 5.500 til 6.500 afhængig af solens glød.

Det betyder, at vi kan neutralisere det gule eller blå farvestik ved at vælge en anden farvetemperatur – Kelvingrad.

Det nemmeste er, hvis du prøver dig frem. Vælg ”K” i hvidbalancemenuen og vælg et andet tal end det, kameraet står på.

På Canon spejlrefleks (ikke de billigste – desværre) kan man anvende drejehjulet ved pegefingeren.

Tryk på kameraets ok-knap og se resultatet.
Prøv dig frem, til du bliver tilfreds.

Det kræver lidt rutine at vide, hvor farvetemperaturen skal ligge under de givne lysforhold.
Men når du først har lært den at kende, er det ligesom med god sex. Når først der er blevet til en del af din hverdag, er det fandema svært at undvære.

God fornøjelse. (også med det andet)

Michael Altschul ©

Succesen fortsætter + læserreaktioner

Michael havde mange små gode øvelser, så man på egen krop og kamera fik prøvet hvad det vil sige med brændvidde, blænde, hvidbalance osv.
Så klart anbefalelsesværdigt til alle med interesse for fotografi!