Landsturneen “Bliv en bedre fotograf” nu på Brønshøj Bibliotek

 

Skab stærke billeder med gode historier.digital kamera fotokursus

Under fyraftensmøderne på bibliotekerne laver vi en lille kameraøvelse.

 

Er du træt af kedelige billeder?

Kunne du tænke dig at lære principperne for god komposition? Og lære at tage dynamiske billeder med en god fortællende historie? Og så på bare to timer?

Så kom til en underholdende aften, jeg vil lære dig en håndfuld tricks og gode fif til at skabe billeder som udtrykker en historie, og sætter vores følelser i sving. Billeder som vi kan grine af, smile af, forarges over, undres over, varmes ved.

Billeder du gider kigge på mere end én gang.
Og som du gerne vil vise frem.
Og ikke mindst – kan være bekendt at vise frem. Også til din nabo.

Jeg har indtil nu holdt fyraftensmøderne på 24 biblioteker rundt om i landet, og de har været noget af et tilløbsstykke. Mere end 1.600 personer har indtil nu detaget i den underholdende og humoristiske aften i det gode fotos navn.

På onsdag den 1. oktober kl. 19 – 21 holdes foredrag nummer 25 i rækken rundt på de danske biblioteker.

Jeg kan ikke love dig, at du lærer alt om fotografi på to timer. Men jeg kan med hovedet på blokken love sig, at når du efter foredraget forlader biblioteket, så er dit syn på hvad god og interessant komposition betyder for dine fremtidige billeder ændret markant. Og dine billeder vil få et kæmpe kreativt løft for altid.

Se kommentarer fra deltagere på blokken:
http://blog.visuelmedie.dk/kommentarer-og-debat/

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.