Journalister om fotokurset: Endelig forstår vi, hvad det drejer sig om.

 

– Det var meget intensivt. Pauserne var måske lidt korte, men hold kæft, hvor har jeg lært meget. Du kan virkelig formidle. Hvis du laver en to’er, vil jeg gerne med.


Ordene kommer fra en af de kursister, der deltog i mit fotokursus.

Mandag og tirsdag den 19. + 20. januar afholdt jeg det andet to-dages fotokursus for journalister fra Dansk Journalistforbund.

På kurserne arbejder vi koncentreret med, hvordan man får HISTORIEN fortalt gennem billedet. Altså hvordan vi bruger billedet til at formidle budskaber, viden og gode historier samt den grundlæggende teknik, så vi kan styre optagelsen.

Flere af journalisterne havde tidligere været på fotokursus, men her er et udpluk af hvad de og kursisterne, der deltog på samme kursus i december 2014  sagde til slut i forløbet, da vi evaluerede de to dage:

20152001-fotokursus-dj-8653

 

– De folk der kender mig ved, at jeg ikke så gerne roser. Men jeg er jo nok nødt til at indrømme, at det var et fremragende kursus. Meget velstruktureret, og meget relevant. Dygtigt formidlet. Den ros skal du da ha’.

 

– Jeg har taget billeder i mange år, og så siger du bare: “Hør her:  I skal tænke billeder på samme måde, som I tænker tekst, når I skriver. Ikke for meget udenomsnak, skær ind til benet, vær skarp i budskabet. Det handler altid om HISTORIEN. Huske det – historien først, både i tekst og i billeder.
Det var helt nyt for mig. Det har jeg simpelthen ikke tænkt over før. Der tog jeg bare billedet. Det var meget befriende. Tak for det.”

 

– Jeg har været på fotokursus flere gange før, men det er først nu, jeg forstår, hvad det drejer sig om. Jeg har hørt om tid og blænde, men har aldrig forstået, hvad man bruger det til. Men den måde du forklarer det på, så står det knivskarpt for mig. Jeg glæder mig virkelig til at prøve det af.

 

– Jeg har været på flere kurser gennem min tid som journalist. Men det her kursus er det mest strukturerede og checkede kursus, jeg har deltaget på. Du er super pædagogisk, og får forklaret selv svær teknik på en simpel og helt enkelt måde, så selv jeg forstår det.

 

– Jeg er vandt til, at kurserne er sådan lidt la-la. Og så kommer man hjem og kan ikke huske så meget, fordi der er så meget nyt. Men du har virkelig formået at lære mig mere end jeg havde forventet. Det er langt over min forventning. Jeg føler mig virkeligt godt klædt på. Og det materiale du har delt ud, det er simpelthen det der skal til, så jeg kan huske alt det nye jeg har lært, når jeg kommer hjem.

 

20152001-fotokursus-dj-8665

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.