15 min. Power talk

Fotoforedrag – 5 knald gode fotoråd og et godt grin

Foto power talk om at blive dygtigere til at fotografere på 15 minutter. Synes du livet er for kort til pasta i kødsovs, indiske Bollywood film og kedelige og uskarpe billeder? Kunne du tænke dig at blive lidt dygtigere end din nabo eller svoger til at tage fede feriebilleder og samtidig få et godt grin? Og så på bare 15 minutter?

Så book fotograf Michael Altschul til generelforsamlingen, julefrokosten eller forretningsmødet til et anderledes indslag, der både er underholdende, og hvor du får konkret viden med hjem. Viden du aldrig glemmer. på bare 15 minutter får du og dine kolleger en håndfuld tips, tricks og gode fif til at skabe billeder som får dine venner til at blive en anelse misundelig. Fordi dine billeder bare bliver lidt bedre (og det er jo sådan set godt nok 😉 )

Faktisk bliver dine fotos så gode, at du kan være bekendt at vise dem frem. Også til din nabo. Jeg ville nok blive stævnet fort injurier hvis jeg påstod, at du blev fotograf på 15 minutter, men jeg tør godt love, at du efter en veloplagt og humoristisk foto power talk med billedeksempler, anekdoter og verbale foto spark, vil møde en version 2,0 af dig selv i foto sammenhænge.

Med 26 års fotografisk erfaring som freelance fotograf i ind- og udland tør jeg godt skubbe lidt til din måde at tænke billeder og fotografere på. Så hvis du tør, så book en lille grinepause på det næste årsmøde eller julefrokost.

Indtil nu har mere end 1600 lært at tage sjovere feriebilleder. Selv svigermor har nu svært ved at brokke sig…

powertalk - gå-hjem-møde - foto

Er du interesseret i at høre mere om tilbud, gratis sparring eller de både åbne og lukkede heldags fotokurser jeg afholder? Så tøv ikke med at tage kontakt til mig.